2014 startede ud med fest i Grindsted

 
2014 startede ud med fest i Grindsted

Børnenes Univers Grindsted Vest holdt rejsegilde med skattejagt, pølsevogn og tilfredse samarbejdspartnere. 

Der var lagt op til fest, da væggene til Børnenes Univers Grindsted Vest 10. januar blev rejst.

Den nye daginstitution er godt undervejs, og til sommer flytter 14 vuggestuebørn og 92 børnehavebørn ind i lokalerne på Langelandsvej 70 i Grindsted.

På eventyrlig opdagelse
De mange børn, som får glæde af de nye lokaler, var mødt op til rejsegildet sammen med forældre, samarbejdspartnere, politikere, medarbejdere, håndværkere - og selvfølgelig totalrådgiver SKALA Arkitekter.

Og for at sparke gang i dagen - og gang i børnene - blev der budt op til skattejagt for i bygningen. En skattejagt, hvor børnene måtte på opdagelse for at finde de forskellige rum og funktioner i byggeriet.

Arbejdet blev efter skattejagt og taler fejret med pølser, brød og kakao.

Børnene en del af udviklingen
Det har været vigtigt at få inspiration fra de mange børn, der til sommer skal flyttes fra den nuværende institution på Dalsøvej til Langelandsvej. Derfor har de over flere omgange været inddraget i udviklingen af Børnenes Univers Grindsted Vest.

Men også efter byggeriets opstart har børnene været med i processen. Således blev der i slutningen af november sidste år afholdt murerdag med børnene i centrum. Her var fokus at give børnene en sans for, hvad der sker på en byggeplads, når murerne eksempelvis arbejder. Det foregik ved, at de iført gule sikkerhedshjelme hjalp til med at lægge mursten i det, der nu er blevet til en af de rigtige mure i byggeriet.

 

Rejsegilde1

Der var masser af børn, medarbejdere, håndværkere, interessenter og politikere mødt til rejsegildet på Børnenes Univers Grindsted Vest.

 

Rejsegilde2

Murene er rejst, og Børnenes Univers Grindsted Vest begynder for alvor at tage form.


 

/media/29941/finderuph_jrejsegildebaggrund.jpg