MUTOPIA bliver en del af SKALA Arkitekter A/S

 

SKALA Arkitekter A/S har intensiveret det gode samarbejde med MUTOPIA og gennem en fusion pr. 1. juli 2018, bliver MUTOPIA en del af SKALA Arkitekter.

 

Fusionen sker som et naturligt led i SKALA Arkitekters planer om såvel organisk vækst som vækst via opkøb eller fusion.

 

Vi glæder os meget til et endnu tættere samarbejde, hvor flere gode kollegaer også betyder større social og faglig sparring.

 

Fusionen vil ikke ændre på den daglige ledelse af SKALA, som fortsættes af adm. direktør Kurt Ankjær og Serban Cornea vil indtræde som leder af rådgivningsområdet for Urban Planning & Co-Creation.

 

Det vil øge medarbejderkapaciteten og styrke den faglige profil, og vi ser naturligvis frem til endnu mere god sparring med vores dygtige kolleger fra MUTOPIA som flytter ind hos os på vores kontor i København.

 

Begge tegnestuer ser fusionen som en spændende udvikling, der styrker vores faglige bredde og tyngde ligesom vi naturligvis får et mere robust referencegrundlag, som vi ser frem til at kunne aktivere i forhold til såvel eksisterende som nye kunder.

 

SKALA har gennem mere end 30 år fokuseret på områderne Boligbyggeri, Renovering, Kultur og Undervisning, samt Sundhed og Omsorg.

 

Med MUTOPIA som en del af teamet, ser vi frem til at rette et større fokus mod Urban Landscaping, Masterplaner, Motorik og Læring samt Co-Creation.

 

Vi ser frem til samarbejdet og kan nu tilbyde vores kunder et stærkere rådgiverteam med større faglig bredde.

 

/media/19816/sundgaardsvej.jpg