Rejsegilde på Bækketoften

 

Den nye bygning rummer 22 attraktive boliger for voksne psykisk handicappede. Det nuværende bosted bliver efter bygningens opførelse omdannet til personalefaciliteter.

 

På baggrund af de indledende brugerworkshops valgte personalet i sin tid en løsning, hvor de sensitive beboere skulle blive boende på bostedet under udførelsen, frem for at blive genhuset. Det var derfor af stor vigtighed, at beboerne ikke blev forstyrret af aktiviteterne på byggepladsen. En balanceøvelse, der er blevet respektfuldt udført af byggeholdet.

 

Der var derfor stor ros til håndværkerne - både fra Leder af Bækketoften, Karen Bro, og fra Byggeleder Heinrich Edvardsen, som på vegne af rådgiverteamet roste det konstruktive samarbejde.

 

Det ny Bækketoften forventes at stå klar inden sommeren 2016.

/media/61535/udklip.jpg