100 børn til rejsegilde i Auning

 

Til rejsegildet 23. oktober på den nye daginstitution i Auning var børnene talstærkt repræsenteret. Og de op mod 100 børn fik fejret rejsegildet på deres nye institution med sæbebobler, pølser og højt humør.

Men det var ikke kun børnene, som var glade over at være nået en etape videre i byggeriet. Fra talerstolen lød der fra Lars Østergaard, formanden for børne- og ungdomsudvalget roser til både SKALA Arkitekter, ingeniørerne og håndværkerne for det nye byggeri, og han lagde vægt på, at den nye institution er et tydeligt tegn på den positive udvikling, området er inde i.

- Vi vil gerne understøtte den positive udvikling, der netop er her i Auning og omegn. Nemlig en udvikling der glædeligt bærer præg af vækst, sagde han.

Med den nye institution har SKALA skabt en spændende arkitektonisk løsning, hvor byggeriet, med det centrale fællesrum  hvorfra flere afdelinger grener sig ud, giver mulighed for en bred vifte af fællesskaber, der både opfordrer til aktiv leg og ro og fordybelse.

Institutionen med plads til 125 børnehavebørn og 25 vuggestuebørn bliver afleveret ultimo maj 2015. 

/media/34038/rejsegilde_auning_background.jpg