Børnesang til rejsegilde i Svendborg

 

Omkring 30 børn var sammen med pædagogerne mødt op til fejringen, og de gav deres eget helt særlige bidrag til festlighederne ved at synge børnehusets sang for de fremmødte.

Og ud over store roser til børnenes sang var der også begejstring for byggeriet hos taleholderne.

- Det glæder både mig og hele byrådet, at vi nu kan tilbyde børnepasning i ombyggede og nye rammer med tidssvarende og fagligt opdaterede bygninger, lød det fra formanden for Udvalget For Børn og Unge i Svendborg kommune, Mette Kristensen.

 

Planmæssigt byggeri

- En stor tak til SKALA Arkitekter for en god dialog i planlægningsfasen, lød det ligeledes fra Mette Kristensen, som netop lagde vægt på sin glæde ved, at byggeriet går planmæssigt fremad.

Kirkeby Børnehus står færdigt til næste sommer og kommer til at omfatte både en tilbygning og en ombygning på i alt 1050 m2, der skal huse institutionens 160 børn. 

/media/39511/kirkeby_rejsegilde.jpg