SKALA Arkitekter bag EU støttet kulturbyggeri.

 

Konceptet i projektet er tænkt som en forlængelse at områdets naturlige kontekst, via bakkede landskaber og blanke vandoverflader. Overfladerne er trukket i bløde former fra terræn op til en bygningsmæssig rummelighed og med åbne glasfelter mod udsigten over søerne.

Bred Interessegruppe:
Projektet omfavner en bred interessegruppe, hvilket tilfører byggeriet mange funktioner og muligheder for oplevelser på alle tider af året og over hele døgnet.
Bygningsmæssigt rummer projektet tre hovedfunktioner; Foreningsbygningen - Indeholdende Jels roklub, fiskeriforening, triatlonklub, vinterbadeklub.
Søbadshuset - Indeholdende offentlige omklædningsfaciliteter, kiosk og livredderpost.
Badeanlæg i vandet, anlagt via flydebroer i en cirkulær form, omkransende og beskyttende de badende gæster. Anlægget vil ligeledes tilbyde aktiviteter som udspringsvipper og 50m svømmebaner.

Kontekst og miljøhensyn.
Konteksten og nærmiljøet i området har, for SKALA Arkitekter, været det primære udgangspunkt i konceptudvilklingen af det nye søbadsprojekt. Der er lagt vægt på en udpræget brug af et enkelt materialevalg som stedlige naturmaterialer og træsorter. De udvendige beklædninger og broarealer beklædes med varmebehandlet naturimprægneret asketræ.

Grøn vækst.
Projektet har opnået støtte via Grøn Vækst fonden, ud fra udsigten til at kunne tilføre området i og omkring Jels en øget aktivitet. Dette ud fra områdets nye muligheder for aktiviteter på alle niveauer og en forventet øget turisme i området. Sammenlagt vil effekten være en forbedret økonomi, flere arbejdspladser og dermed vækst i området. Grøn Vækst Støtten omfatter i alt 3 mio. kr.

Et profilbyggeri i regionen.
Projektet forventes at blive et nyt fyrtårn for Region Syddanmark. Projektet vil løfte hele området, ikke bare for byens borgere, men for alle borgere i Vejen Kommune, der holder af udendørs idræt -året rundt.
Samtidig har kommunen store forventninger til, at Jels Søbad vil være et væsentligt led i bestræbelserne på øget turisme i regionen.

/media/6433/raedershus_kontor.jpg