SKALA prækvalificeret til endnu en tandklinik

 

Aarhus Kommune har udvalgt SKALA Arkitekter til at afgive tilbud på ny tandklinik på Møllevangs Allé.

Det blev dobbelt op for SKALA Arkitekter i forbindelse med to nye tandklinikker i Aarhus Kommune.

Således har kommunen nemlig også udvalgt teamet bestående af Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniører og SKALA Arkitekter til at afgive tilbud på totalrådgivningen på 500 kvadratmeter ny tandklinik på Møllevangs Allé i Aarhus V.

SKALA Arkitekter er også prækvalificeret sammen med Balslev til en tandklinik på L.A. Rings Vej i Højbjerg.

Tandklinikken på Møllevangs Allé forventes ibrugtaget i starten af 2015, og den kommer til at ligge ved Møllevangskolen gymnastiksale. Totalrådgiver skal finde ud af, om tandklinikken skal sammenbygges med den eksisterende bygningsmasse.

Tandklinikken skal som minimum udføres efter standarderne for lavenergiklasse 2020 og forventes udført i fagentreprise.

/media/8608/hedenstedby.2703_bw.jpg