Har du mod på at styre driften af en moderne arkitektvirksomhed?

 

SKALA Arkitekter har gennem de seneste år oplevet en betydelig vækst. Derfor søger vi en erfaren og kompetent tegnestueleder.

 

Som tegnestueleder skal du - i tæt samarbejde med SKALA Arkitekters ledelsesteam - varetage den overordnede interne projekt planlægning og koordinering.


OVERSKUD er nøgleordetfor SKALAs virke. Det er kernen af hvem vi er, og det fundament, vi er bygget på.  Derfor skal SKALA i alle henseender vise OVERSKUD. Det gør vi ved at sikre, at vores kunder, samarbejdspartnere og kollegaer modtager ydelser, produkter og service i en kvalitet, der mindst svarer til deres behov og forventninger - på alle niveauer i vores rådgivning. 

 

Vil du være med til at sikre, at vore kunder og samarbejdspartnere altid oplever overskud i vores rådgivning - Så er du den vi søger!

 

ANSVARSOMRÅDER

  • Ansvar for tegnestuens balance og fremdrift med hensyn til menneskelige, faglige og økonomiske ressourcer.
  • Sikring af bl.a. ydelsesfordeling, kontraktvilkår og sagsøkonomi.
  • Sikre en effektiv og løbende tidsplanlægning i forhold til bemanding, samarbejdspartnere og deadlines.
  • Sparringspartner for tegnestuens medarbejdere inden for såvel konstruktion, proces og arkitektonisk kvalitet.
  • Sikring af et sundt, positivt og produktivt arbejdsmiljø samt optimale rammer for vores løsning af vores projekter.
  • Sikring af medarbejdernes kompetence- og karriere udvikling samt organisering af tværfaglige samarbejder.
  • Rekruttering af medarbejdere, hvis faglighed, kompetencer og indstilling styrker vores team.
  • Vi forventer, at du kan understøtte medarbejdernes arbejdsglæde og faglige udvikling.

 

PROFIL

  • Du har planlægningserfaring fra rådgivende virksomhed eller erfaring fra tilsvarende projektorganisationer.
  • Du har et indgående kendskab til byggeriets processer.
  • Du trives i en dynamisk hverdag og arbejder målrettet og systematisk med stort engagement.
  • Du har et naturligt flair for lederskab, og løfter opgaverne ved hjælp af en struktureret, inddragende kommunikation i en god tone.

 

VI TILBYDER
En organisation som er præget af menneskelige værdier med højt til loftet og vækst ambitioner

Du får en hverdag i et energisk og uformelt miljø. Du vil møde selvstændige og ansvarlige kolleger i en dynamisk dagligdag hvor du vil få mulighed for at få indflydelse på udviklingen af SKALA Arkitekter og din egen fremtid.

 

ANSØGNING OG KONTAKT

Motiveret ansøgning sendes til ka@skala-ark.dk med teksten "Tegnestueleder" i emnefeltet senest den 24. marts. Ansøgninger behandles løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte adm. Direktør Kurt Ankjær på nr.: 29 99 66 00.

/media/71757/badebro.jpg