Konkurrence Vundet - Nyt boligområde i Hedensted

 
Konkurrence Vundet - Nyt boligområde i Hedensted

Projektet grænser op til landskabelige aktiver som åbent land, veletablerede læhegn og en lille sø. Det er projektets intention at underbygge karakteren og styrke det bæredygtige potentiale gennem at udbygge beplantningen i læhegnet og at skabe to nye våd biotoper.

 

Boligområdets karakter vil efter etablering have sit særkende gennem sit stramme formsprog og den meget frodige beplantning.

 

Det er også projektets intention at skabe et rum for fællesskab for både de der kommer og de der allerede bor i de tilstødende boligområder. Dette gøres ved at etablere sti forbindelser gennem området og gennem fællesarealer der huser legearealer, plads til borde og bænke og plads til motion.

 

SKALA har med dette projekt styrket Hedensteds position som et oplagt alternativ til områdets større byer, såsom Vejle og Horsens.

 

Hedensted oplever i disse år stor befolkningstilvækst, med en befolkningstilgang på ca. 4000 nye Hedensted-borgere på ganske få år. Med sådan tilvækst og Hedensteds størrelse, er det vigtigt at kunne tilbyde forskellige boligformer, heriblandt attraktive almene boliger hvor de ny Boliger på Dalbyvej spiller en central rolle.

/media/76817/close_up.jpg