SKALA udvalgt af Assens til SKOLE-plus-projekt

 
SKALA udvalgt af Assens til SKOLE-plus-projekt

Først var der 49 hold, som bød ind på opgaven med at forny den danske folkeskole under kampagnenavnet SKOLE+. Så blev de til ni kvalificerede hold, som kommunerne frit kunne vælge imellem til at varetage lige netop opgaven på deres skole.

Og nu har Haarby Skole i Assens Kommune valgt SKALA Arkitekter som totalrådgivere på deres projekt. 

Den landsdækkende kampagne Skole+ er skabt, for at skoler kan indrettes, så de får bedre faciliteter til idræt og bevægelse, og giver flere børn og voksne lyst til at være aktive i både skoletid og fritid.

 Læs også: SKALA udvalgt til rammeaftale på Skole+

 

Det perfekte match

Arkitekt Anders Dam,  fra Plan og Kultur i Assens Kommune, har været med i udvælgelsesprocessen, og han er ikke i tvivl om, at Skala Arkitekter med holdet, AUTENS, BCVA, arki_lab, Stokvad & Kerstens, WESSBERG er det helt rigtige valg.

 

- Jeg tør godt at tage sige, at SKALA og vores projekt er det perfekte match. Vi har en tryg og god fornemmelse med dem som kompetente rådgivere, lyder det fra Anders Dam som påpeger, at især SKALAs fokus på at inddrage lokalsamfundet har været en vigtig faktor i udvælgelsesprocessen.

 

- For os er det afgørende, at SKALA arbejder så målrettet med at inddrage lokalsamfundet omkring skolen. Vi har hele tiden tænkt projektet som hele byens nye kulturcenter, og det var tydeligt, at SKALA var det team, der i ansøgningen havde den helt rigtige tilgang til opgaven.

 Læs mere om projektet i Assens Kommune HER

 

Social bæredygtighed i fokus
SKALA Arkitekter har en solid erfaring i netop at arbejde med social bæredygtighed, og derfor falder opgaven i Assens helt i tråd med en rådgivningsvirksomhedens kernekompetencer.

 

- For os er det afgørende i projekter som dette at tænke i løsninger, som inddrager hele lokalsamfundet. Ved at fokusere bredt på ejerskab og fællesskabsfølelse lægger vi op til mere aktivitet og nye sociale forbindelser. Og ved at optimere og nytænke anvendelsesformerne øges dynamikken og en positiv synergi imellem de forskellige brugere bliver skabt,  forklarer Kurt Ankjær, administrerende direktør i SKALA Arkitekter.

 

Opgaven på Haarby Skole bliver blandt andet at bringe arealerne i skolen og mellem skolen og hallen i spil, så der bliver skabt et sammenhængende aktivitetsområde, som hele byen kan få glæde af.  Ønsket er også,  at unge, der i dag ikke dyrker idræt eller andre former for bevægelse, kan motiveres til at komme i gang med en idrætsgren i en af lokalområdets idrætsforeninger.

 

- Det hele startede som et byprojekt og et halprojekt, men med SKALA som rådgivere og SKOLE+ kampagnen bliver hele projektet tilført et ekstra lag. Og vi kan få skabt noget helt ud over det sædvanlige, lyder det fra Anders Dam.

 

Kampagnen SKOLE + er et samarbejde mellem parterne Dansk Idrætsforbund (DIF), Realdania og Lokale og Anlægsfonden (LOA) og de seks skoler/kommuner skal frem mod juni 2015 i fællesskab med deres rådgiverteam udarbejde et projektforslag. Selve byggeprocessen er planlagt til at vare frem til udgangen af 2016.

Læs pressemeddelelsen fra Realdania HER

/media/33256/letter_grey_orannge_16087_o.jpg