TEGNESTUEN

 

I mere end 30 år har vi sørget for innovative og velfungerende fysiske rammer, når vi har tegnet og konstrueret.

 

Vi har fået viden og kompetencer, som har gjort os i stand til at hjælpe alle, fra boligforeninger til det spirende erhvervsliv, med de optimale løsninger. Med et kvart århundredes erfaring har vi prøvet lidt af hvert.

 

Den megen erfaring betyder, at vi hele tiden lærer og hele tiden stiler efter at lære mere. I dag er SKALA Arkitekters fokus målrettet boliger, skoler og institutioner. Her har vi en konstant finger på pulsen, og med inspiration, nytænkning og sparring med store aktører i hele verden tør vi godt sige, at vi er blandt Danmarks førende tegnestuer på skole- og daginstitutionsområdet.

 

Vi sørger for tryghed og moderne forhold, når et nyt hjem er under opsejling. Vi sørger for rum, som konstant tilpasser sig udviklingen. Den udvikling, danske børn og unge går igennem - hele vejen fra vuggestuen, frem til indskolingen og videre til udskolingen. Vi sørger for tryghed og moderne forhold, når specialinstitutioner og plejeboliger skal erstatte det velkendte hjem.

 

Vi sørger for at integrere de miljørigtige løsninger. Sådan arbejder vi, det synes vi er mest fornuftigt, og derfor kan vi gøre det moderne hjem og den moderne skole og institution både miljøvenlig og energirigtig.

 

I tæt dialog med borgere, brugere og markedets dygtigste eksperter sørger vi altid for, at hver eneste opgave angribes med en søgen efter nye løsningsmuligheder.

 

Vores erfaring, vores ekspertise og vores alsidighed giver direkte afkast i form af den tryghed, som vi kan tilbyde bygherren i enhver af et projekts faser.

 

Med arkitektur, der tager udgangspunkt i nutiden - lige nu - men som aldrig mister de klassiske værdier, du forbinder med det enkle, det brugbare, det solide. 

 

/media/14883/raedershus.5744_bw.jpg