Første spadestik på Kongens Punkt

Første spadestik på Kongens Punkt

06.02.2018

På det eksakte punkt som Frederik den 3. i 1650 besluttede at gøre til centrum for udvidelsen af hele Fredericia, bygges nu 'Kongens Punkt'; et moderne boligbyggeri, som kommer til at bestå af en blanding af ejerlejligheder, almene familieboliger i to plan og senioregnede almene lejligheder.

SKALA Arkitekter deltager i det spændende projekt i Fredericia og 1. spadestik er nu taget på Kongens Punkt. Projektet er vundet i samarbejde med STB Byg samt Niras. Kanalbyen - Boligkontoret Fredericia står bag boligbyggeriet Kongens Punkt, Oldenborggade 48, 7000 Fredericia. 

Den nye bebyggelse understreger mangfoldigheden i fremtidens Kanalby bestående af familie-, senior-, og singleboliger fordelt på 7.811 etagekvadratmeter og forventes klar til indflytning i foråret 2019.