Årets MIPIM: Mennesket i centrum

19.02.2020

Når de mest indflydelsesrige spiller fra ejendomsbranchen samles på tværs af sektorer og landegrænser til den årlige ejendomsmesse i Cannes i marts, er vi selvfølgelig med. Hvert år er det en inspirerende uge fuld af godt netværk og inspiration sammen med kolleger, samarbejdspartnere og kunder i branchen. 

”The future is human”

I 2020 er der på årets MIPIM fokus på bæredygtighed og det sætter i øvrigt mennesket i centrum under overskriften ”the future is human”. Vi kan kun tilslutte os, at arkitektur og byggeri først og fremmest handler om mennesker og udgør rammerne for levet liv. Det er udgangspunktet for os, når vi skaber og formgiver de rammer, som mennesker skal bo, lære, trives og arbejde i.  

Fra SKALA Arkitekter deltager i år partner Mette Louise Jepsen samt Maria Stenvaag Jeppesen, Trine Vermund og Emil Simonsen. De er i Cannes hele ugen og ser frem til at møde både nye og velkendte ansigter, og til at dele SKALA Arkitekters erfaringer fx med vores seneste DGNB-certificerede boligprojekter. Og ikke mindst udveksle ideer og sparre om kommende projekter – med mennesket i centrum.

Skal vi mødes?

Kontakt:

Emil Simonsen tlf. 25 51 99 83
Maria Stenvaag Jeppesen tlf. 25 51 99 85
Mette Louise Jepsen tlf. 25 24 93 80
Trine Vermund tlf. 29 99 66 06

Opdatering: I år er MIPIM aflyst og flyttet til juni måned pga. Corona-virus.