Ny tegnestuechef skal medvirke til fortsat vækst hos SKALA Arkitekter, København

Ny tegnestuechef skal medvirke til fortsat vækst hos SKALA Arkitekter, København

26.08.2020

NY TEGNESTUECHEF HOS SKALA ARKITEKTER I KØBENHAVN

Charlotte Møller tiltræder d. 1. september 2020 som tegnestuechef hos SKALA Arkitekter i København. Hun får det overordnede ledelsesmæssige og administrative ansvar for tegnestuens drift.

I samarbejde med partnerkreds og medarbejdere skal hun fortsætte den positive udvikling og vækst af SKALA Arkitekter med afsæt i København.

Charlotte Møller kommer med solid faglig og ledelsesmæssig erfaring senest som tegnestueleder hos Rambøll, Arkitektur og Byudvikling. Charlotte har derudover erfaring fra ByK – Byggeri København og KEA samt bl.a. Arkitema og Schmidt, Hammer & Lassen som arkitekt og projektleder.   

”Vi er meget begejstrede for at have fået Charlotte med på holdet. Hun har relevant og interessant ledelsesmæssig erfaring og et stort fokus på god arbejdskultur og struktur, tværfaglighed og stærke samarbejder, internt og eksternt.” siger direktør for SKALA Arkitekter, Kurt Ankjær, og fortsætter:  

”Charlottes profil understøtter SKALA Arkitekters værdier om stærke, sunde relationer til vores kunder og samarbejdspartnere samt medarbejdere. Charlottes kompetencer vil uden tvivl styrke SKALA Arkitekter og den strategiske vækstrejse, vi har igangsat.” 

Om SKALA Arkitekter
SKALA Arkitekter blev etableret i 1986 i Horsens af Kurt Ankjær. Virksomheden består i dag af 52 medarbejdere fordelt på tre tegnestuer i henholdsvis Horsens, København og Oslo. Ledelsen tegnes af bestyrelsesformand Bente Damgaard, direktør Kurt Ankjær samt partnergruppen Mette Louise Jepsen, Julie Ankjær, Mads Malmkjær og Rene Nedersee Andersen.

SKALA Arkitekter har særligt fokus på kultur & undervisning, sundhed & omsorg og bolig & erhverv. Tegnestuen er blandt landets førende på skole-, daginstitutions- og ældreområdet. Fra tegnestuerne i Oslo, Horsens og København yder SKALA Arkitekter rådgivning i alle faser inden for arkitektfaget – fra procesdesign og brugerinddragelse til byggeledelse, drift og vedligehold.