Seks nye projektkonsulenter skal hjælpe os med udvikling af evalueringsværktøj

Seks nye projektkonsulenter skal hjælpe os med udvikling af evalueringsværktøj

02.09.2021

Hos SKALA er vi i fuld sving med at se os selv efter i sømmene – fra når blyanten rammer skitsebogen til den færdige bygning tjener sit formål.

Som et led i den proces søger vi konstant at evaluere og efterpasse vores arbejdsgang.

Derfor rækker vi endnu en gang ud til Tange Gruppen og Potential in Action, der har tildelt os et tværfagligt team af nyuddannede akademierne

De skal over de næste ni uger hjælpe os med at realisere vores ønske om et evalueringsværktøj, som vi kan bruge over hele skalaen.

De seks projektkonsulenter, som vi byder velkommen i SKALA, kommer med hver sin baggrund og faglige kunnen fra vidt forskellige uddannelser - et fagligt miks, der involverer alt fra bygningskonstruktører til en biolog og anvendt filosof.

Vi glæder os til at se, hvordan Ronni, Monika, Paula, Marie, Elias og Natasha i fællesskab anskuer og folder projektet ud.

Vi ser frem til samarbejdet!