SKALA Arkitekter danner ny partnerkreds

SKALA Arkitekter danner ny partnerkreds

05.03.2019

Sund vækst sætter skub i udviklingen hos SKALA Arkitekter. Arkitektvirksomheden etablerer nu en ny partnerkreds og sætter fokus på en række strategiske indsatsområder.

Over de seneste år har SKALA Arkitekter præsteret en sund vækst, og den gode udvikling sætter tryk på en række strategiske indsatsområder. Derfor etableres nu en ny partnerkreds i arkitektvirksomheden.

Den nye partnerkreds består foruden stifter og CEO Kurt Ankjær af arkitekterne Mette Jepsen og Julie Ankjær samt de to bygningskonstruktører René Nedersee Andersen og Mads Malmkjær. Alle fire har været del af SKALA Arkitekter gennem de seneste år og været del af den vækstrejse, SKALA Arkitekter er på.

Et professionelt, solidt og innovativt SKALA

Ændringerne i partnerkredsen betyder samtidig, at de to tidligere partnere Kent Jørgensen og Emil Simonsen vælger at træde ud af partnerkredsen for at fortsætte i SKALA Arkitekter med et dedikeret fokus på deres respektive fagområder og aktuelle projekter.

- Med den nye, udvidede partnergruppe har vi fokus på at indfri og udbygge vores strategiske fokusområder og jeg glæder mig over at have fået flere kompetencer i spil i partnerkredsen. Den består af fire dedikerede profiler, der sikrer et professionelt, solidt og innovativt SKALA – og det sikrer, at vi fortsat leverer bygbare løsninger af høj arkitektonisk kvalitet, siger stifter og CEO Kurt Ankjær, og tilføjer:

- Samtidig glæder jeg mig over, at både Kent Jørgensen og Emil Simonsen fortsætter hos SKALA Arkitekter. De er involveret i en række tunge fagområder, som de nu giver fuld opmærksomhed, så vi fortsat kan levere full service rådgivning og solide ydelser i arkitektfaget.

Kurt Ankjær henviser dermed til aktuelle udviklingsprojekter i Viborg, hvor SKALA Arkitekter har flere aktiviteter undervejs. Dertil er SKALA Arkitekter optaget af flere projekter over hele landet – det gælder såvel senior- og ungdomsboliger, pleje og omsorgsprojekter som erhvervs- og kulturbyggeri, masterplaner og landskabsarkitektur.

SKALA Arkitekter blev etableret for over 30 år siden og beskæftiger i dag 40 medarbejdere på tegnestuerne i henholdsvis Horsens, København og Oslo. SKALAs referencer omfatter en lang række anerkendte og opførte projekter inden for tegnestuens fokusområder og med den nye partnerkreds sikres, at SKALA Arkitekter også er forberedt til udviklingen de kommende år.

FAKTA: SKALA Arkitekters partnerkreds

Kurt Ankjær er CEO og stifter af SKALA Arkitekter, den øvrige partnerkreds består af:

Mette Jepsen: 
Arkitekt, afdelingsleder på SKALAs nye tegnestue i Oslo. Særligt fokus på at skabe solidt fodfæste i det norske marked, blandt andet via strategiske partnerskaber.

Julie Ankjær:
Arkitekt og bygningskonstruktør. Ansvarlig for HR og særligt fokus på fortsat trivsel i den voksende medarbejderstab i SKALA.

René Nedersee Andersen:
Bygningskonstruktør, byggeøkonom samt tegnestueleder på SKALAs tegnestue i Horsens. Særligt fokus på ressourcer og planlægning.

Mads Malmkjær:
Bygningskonstruktør. Særligt fokus på kvalitetssikring, som sikrer en ensartet, høj kvalitet i SKALAs projekter. 

fire