SKALA Arkitekter del af vinderteamet på Kampsportcenter Forum

SKALA Arkitekter del af vinderteamet på Kampsportcenter Forum

08.04.2019

Team Base Erhverv vinder totalentreprisen på et nyt kampsportcenter i Horsens: Kampsportcenter Forum. Teamet består af Base Erhverv, Rønslev rådgivende ingeniører og SKALA Arkitekter.

I dommerkomiteens bedømmelse af vores projekt lægger de blandt andet vægt på det enkle og stringente koncept, som er gennemgående både inde og ude:

- Projektet fremstår med et meget enkelt og stringent koncept, som er gennemgående både ud- og indvendigt. Et skarptskåret betonhus med rå facader og vægge – mod varme nuancer af orange på gulve og udvalgte vægge. Projektmaterialet illustrer fint, hvordan det fremtidige kampsportscenter spiller sammen med det eksisterende Forum og den fremtidige svømmehal. Facaderne er meget skarpskårende med en tydelig rytmik imellem betonelementer og lodrette vinduespartier.

Hos SKALA er vi glade for endnu engang at være med til at udvide faciliteterne omkring det eksisterende Forum Horsens, for i teamet har vi tidligere løst opgaven Insero Atrium ved siden af det kommende kampsportcenter.

 

Foto: Visualiseringer fra projektet

to fire fire