SKALA vinder Samsø Skole

SKALA vinder Samsø Skole

04.12.2020

SKALA VINDER KONKURRENCEN OM SAMSØ SKOLE___Vi er meget stolte over at have vundet konkurrencen om Samsø Skole. Visionen for projektet er at skabe et motiverende læringslandskab, der styrker sammenhængskraften i lokalsamfundet og skaber rammerne for inspirerende undervisning for alle børn og unge.

Skolen er karakteriseret ved et stærkt lokalmiljø, nærhed mellem skole og familier og en faseopdelt udvikling af skolens bygninger. Vores vision tager udgangspunkt i det stærke fællesskab – fællesskab på Samsø og omkring skolen. Det arkitektoniske hovedgreb samler skolen – socialt og æstetisk.

”Efter et par års forberedelse og endnu flere års drømme er vi endelig kommet dertil, hvor vi har besluttet os for det projekt, som vi vil realisere. Jeg glæder mig over, at vi i indstillingsudvalget har været så enige om at vælge entreprenøren. Det vindende bud er kommet med et forslag, som de færreste fra starten havde forestillet sig, men som giver nye løsninger på mange af de krav, som blev stillet til projektet”, udtaler Marcel Meijer, Borgmester i Samsø Kommune.

Projektet er vundet i samarbejde med totalentreprenør Hustømrerne og ingeniør Svend Poulsen.

Læs mere her: https://lnkd.in/eAjKj75