Behandlingscenter Ny Kærvang

Behandlingscenter Ny Kærvang

Et behandlingscenter på en meget smuk beliggenhed i skovens kant med storslået udsigt over Limfjorden: Ny Kærvang er en bygning, der på én gang danner rammer om en omsorgsfuld boform og en effektiv arbejdsplads. Med Ny Kærvang var det ideen at skabe 24 gode boliger til mennesker med svære psykiatriske lidelser som fx skizofreni, demens og personlighedsforstyrrelser.

Omsorgsfulde og effektive rammer

Omsorgsfulde fysiske omgivelser skaber tryghed og virker helende for patienter og deres pårørende. Derfor var det visionen med projektet at skabe en tryg og hjemlig boform og optimale forhold for personalet.

Det har vi løst ved at placerer de private funktioner i bygningens ydre cirkel mod nordøst og ud mod Limfjorden som forsænkede og meditative enheder. Den indre cirkel af bygningen mod sydvest er udstyret med bygningens fælles faciliteter, og orienteret ind mod den fælles indre gårdhave.

Et stort vinduesafsnit fører den smukke havudsigt over Limfjorden. Boligenhederne er disponerede på en sådan måde, at det er muligt at organisere den enkelte boligenhed som en helt almindelig privat bolig. Den private terrasse giver den enkelte bopæl mulighed for at nyde den unikke beliggenhed på egne vilkår.

For at skabe et hus med en af-institutioniseret oplevelse for beboerne er serviceområderne og administrationsområderne placeret i den sydlige del af cirklen, hvilket er en mere forsænket del af bygningen. Her kan medarbejderne arbejde og lade op.

Helbredende arkitektur

Ved udformningen af Ny Kærvang har vi i det hele taget haft fokus på at skabe en helbredende arkitektur. Det sker ved at skabe en hjemlig atmosfære, med plads til privatlivets fred og ved at tænke naturen med ind i arkitekturen. Desuden har det været vigtigt at skabe en bygning, hvor belysningsforhold, materialer og det fysiske miljø for personalet er af høj kvalitet.

tre fire fire