
Ranunkelhaven - CIRKULÆRT BOLIGBYGGERI I MIDDELFART
40 nye, bæredygtige almene boliger til moderne børnefamilier med storslået udsigt over Lillebælt. SKALA Arkitekter står bag vinderprojektet, der har meget høje ambitioner om bæredygtighed i såvel social, miljømæssig og økonomisk forstand.
Arkitekturen taler både ind i det trygge og nære familieliv i den menneskelige skala og den store landskabsskala udenfor, hvor de storslåede rammer lige ud til Lillebælt bliver en helt afgørende attraktion.
DGNB Guld-certificering med Frame
SKALA Arkitekters skitseforslag lægger op til en DGNB Guld-certificering.
At byggeriet har potentiale til at nå helt op på en guld-certificering skyldes blandt andet, at der er tænkt genbrug af overskudsjord ind i løsningen, beplantning, der sikrer biodiversitet, tilgængelighed samt fadematerialer og præfabrikerede elementer, der kan demonteres og dermed indgå i en cirkulær tanke.
Vi benytter Frame til at understøtte og styre bæredygtighedsambitionen
De 40 familieboliger placeres i smukke omgivelser, rammet ind af den gamle og den nye Lillebæltsbro. Og parterne bag projektet kan nu se frem til, at byggeriet snart kan realiseres.

