JOB: ER DU VORES NYE DGNB-KONSULENT ELLER AUDITOR?

Vi søger en stærk faglig profil med passion for bæredygtigt byggeri og fremtidssikrede bygninger til vores kontor i København eller Horsens.

Der sker rigtig meget hos SKALA Arkitekter. Vi løber stærkt og vores opgaver spænder vidt. Vi søger en DGNB-konsulent, gerne auditor, som kan arbejde på tværs af vores mange og forskelligartede opgaver og styrke kvaliteten i vores projekter.  

Som vores nye kollega skal du skabe bæredygtige og fremtidssikrede byggerier og udvikle vores kompetenceområde inden for DGNB og bæredygtighed

Om stillingen
Vi leder efter dig, der er uddannet arkitekt, konstruktør eller lignende med +3 års erfaring med certificering af bæredygtighed og eventuelt bæredygtighedsledelse. Du vil fungere som DGNB-konsulent på større og mindre projekter, hvor du rådgiver både bygherre, kollegaer og samarbejdspartnere i bæredygtige løsninger samt koordinerer bæredygtighedsindsatsen i projekterne. Du udfører bæredygtighedscertificeringer og gennemfører bæredygtighedsledelsesprocesser. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores DGNB-auditor i Horsens samt dine øvrige kolleger på tegnestuerne i både København og Horsens. Der er tale om en fuldtidsstilling med en dagligdag på tegnestuen i Horsens eller København.

Om dig
Du er uddannet DGNB-konsulent, gerne auditor, og har indgående kendskab til bæredygtighedscertificering

  • Du har faglig baggrund som arkitekt, konstruktør eller lignende, gerne med tre års erfaring
  • Du har lyst til at arbejde med LCA, LCC og bæredygtige materialer
  • Du har eventuelt erfaring med BREEAM, LEED, Svanemærket eller lignende certificeringer
  • Du har en kreativ, analytisk og løsningsorienteret tilgang
  • Du går til opgaverne og samarbejdet med et positivt sind
  • Du er fagligt velfunderet og ambitiøs
  • Du kan agere både selvstændigt og som del af et team, hvor den gode dialog og faglige sparring er i centrum
  • Du kan varetage dialog med myndigheder, bygherrer og entreprenører
  • Du behersker AutoCAD og Adobe-programmerne. Vi tegner i Rhino og Revit.
  • Du taler og skriver flydende dansk

Vi arbejder i tæt dialog med vores kunder og samarbejdspartnere og lægger derfor stor vægt på dine kommunikative evner, din evne til at sætte dig ind i opgaven samt din vilje til at tage ansvar gennem hele projektforløbet. Vores projekter udvikles i tværfagligt samarbejde, og vi lægger derfor stor vægt på en god forståelse for fagets mange facetter.

Om os
I SKALA Arkitekter vinder og udvikler vi løbende spændende projekter inden for vores kompetenceområder, som dækker Boliger, By & Land, Læring & Kultur, Pleje & Omsorg samt Erhverv og Bygherrerådgivning. Fra vores tegnestuer i Horsens, København og Oslo rådgiver vi i alle faser af et byggeri. Vi er en uformel tegnestue med en flad struktur og højt til loftet, hvor der er plads til, at den enkelte kan udfolde sit potentiale. Vi værner om den faglige kvalitet i vores projekter og arbejdsfællesskabet i teamet. Vi er cirka 55 medarbejdere fordelt på de tre tegnestuer, og vi er en god blanding af arkitekter, konstruktører og administration. Vi prioriterer faglige og sociale arrangementer højt, så vi hele tiden udvikler os og synes, det er sjovt at gå på arbejde.

Sådan søger du stillingen
Send din ansøgning, CV og relevant portfolio til os. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgningen så hurtigt som muligt på mail til job@skala-ark.dk

Skriv "DGNB-konsulent " i emnefeltet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte partner og tegnestueleder Rene Nedersee på rna@skala-ark.dk, 23862822.

Mere om SKALA
Se nogle af vores referencer her på vores website under "projekter". Du kan også besøge os på Instagram og LinkedIn for at få lidt indblik i hverdagen på tegnestuen og nogle af de projekter, vi arbejder på.