ER DU VORES NYE LANDSKABSARKITEKT?

Til SKALA Arkitekters tegnestue i København søger vi en stærk profil, som kan blive en del af vores  landskabsteam.

I SKALA Arkitekter vinder og udvikler vi løbende spændende projekter inden for vores kompetenceområder, som dækker Boliger, By & Land, Læring & Kultur, Pleje & Omsorg samt Erhverv og Bygherrerådgivning.

Der sker rigtig meget hos SKALA Arkitekter, vi løber stærkt og har fingrene i mange forskellige opgaver – og derfor søger vi en projekterende landskabsarkitekt til tegnestuen i København. Som vores nye kollega skal du være med til at skabe flere kreative, spændende løsninger sammen med os og udvikle vores kompetenceområde inden for masterplaner, landskab og byrum med fokus på leg og læring.

Om stillingen
Vi leder efter dig, der er landskabsarkitekt med +4 års erfaring. Du vil fungere som landskabsarkitekt på større og mindre projekter. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kolleger i teamet, både på tegnestuen i København og i Horsens. Der er tale om en fuldtidsstilling med en dagligdag på tegnestuen i København.

Om dig

  • Du har faglig baggrund som landskabsarkitekt, gerne med fire års erfaring
  • Du kan fastholde idéerne i vores projekter, og varetage landskabsprojekteringen fra skitsering til udbudsmateriale
  • Du har en kreativ, analytisk og løsningsorienteret tilgang, der sikrer et realisérbart grundlag for kunden og som indeholder høj lanskabsarkitektonisk kvalitet
  • Du går til opgaverne og samarbejdet med et positivt sind
  • Du er fagligt velfunderet, ambitiøs og en dygtig formgiver og æstetiker 
  • Du kan agere både selvstændigt og som del af et team, hvor den gode dialog og faglige sparring er i centrum
  • Du kan varetage dialog med myndigheder, bygherrer og entreprenører
  • Du behersker AutoCAD og Adobe-programmerne. Vi tegner i Rhino og Revit
  • Du taler og skriver flydende dansk

Det er desuden en fordel hvis du har næse for opsøgende salg og kunderelationer. Vi arbejder i tæt dialog med vores kunder og samarbejdspartnere og lægger derfor stor vægt på dine kommunikative evner, din evne til at sætte dig ind i opgaven samt din vilje til at tage ansvar gennem hele projektforløbet. 

Om os
Fra vores tegnestuer i Horsens, København og Oslo rådgiver vi i alle faser af et byggeri. Vi er en uformel tegnestue med en flad struktur og højt til loftet, hvor der er plads til, at den enkelte kan udfolde sit potentiale. Vi værner om den faglige kvalitet i vores projekter og arbejdsfællesskabet i teamet. Vi er cirka 55 medarbejdere fordelt på de tre tegnestuer, og er en god blanding af arkitekter, konstruktører og administration. Vi prioriterer faglige og sociale arrangementer højt, så vi hele tiden udvikler os og synes, det er sjovt at gå på arbejde.

Sådan søger du stillingen
Send din ansøgning, CV og relevant portfolio til os. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgningen så hurtigt som muligt på mail til job@skala-ark.dk 

Skriv "Landskabsarkitekt København" i emnefeltet.

Mere om SKALA 
Se nogle af vores referencer her på vores website under "projekter". Du kan også besøge os på Instagram og LinkedIN for at få lidt indblik i hverdagen på tegnestuen og nogle af de projekter, vi arbejder på.

Vi glæder os til at høre fra dig.