Projekt- og projekteringsleder med projekteringserfaring til SKALAs tegnestue i Horsens

Er du ambitiøs, engageret og har du lyst til at blive del af en tegnestue i vækst? Så er du måske vores nye projektleder!

Med mange spændende og nye opgaver i vores pipeline, søger vores tegnestue i Horsens en projekt- og projekteringsleder til vores projektlederteam. Du kommer til at indgå i et team af såvel arkitekter som konstruktører i et ambitiøst og engageret tegnestuemiljø med masser af dygtige og erfarne kolleger at sparre med.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du er konstruktør med minimum 5 års projektleder-erfaring
  • Du har erfaring med udbudsprocesser
  • Du går til opgaverne og samarbejdet med et positivt sind
  • Du er fagligt velfunderet, og har erfaring med større projekter
  • Du kan sikre den gode dialog, og har ordet i din magt
  • Du er en god motivator og leder af dit projekteringsteam
  • Du har forståelse for konstruktioner og arkitektur, og du formår at følge kreative ideer op med overbevisende tekniske løsninger
  • Du er struktureret, arbejder selvstændigt og er en udpræget praktiker, som får tingene fra hånden
  • Du har projekteringserfaring i Revit
  • Du kan agere både selvstændigt og som en konstruktiv del af et team, hvor den gode dialog og faglige sparring er i fokus
  • Du taler og skriver flydende dansk

Vi arbejder i tæt dialog med vores kunder og samarbejdspartnere og lægger derfor stor vægt på dine kommunikative evner, din evne til at sætte dig ind i opgaven samt din vilje til at tage initiativ og ansvar gennem hele projektforløbet.

Hvad kommer du til at lave?

  • Projektledelse på store og mellemstore projekter
  • Projekteringsledelse
  • Projektering
  • Tilsyn

Om SKALA Arkitekter

Fra vores tegnestuer i Horsens, København og Oslo rådgiver vi i alle faser af et byggeri. Vi er en uformel tegnestue med en flad struktur og højt til loftet, hvor der er plads til, at den enkelte kan udfolde sit potentiale. Vi værner om den faglige kvalitet i vores projekter og arbejdsfællesskabet i teamet. Vi er cirka 55 medarbejdere fordelt på de tre tegnestuer, og er en god blanding af arkitekter, konstruktører og administrative medarbejdere.

Vi prioriterer faglige og sociale arrangementer højt, så vi sikrer, at vores fantastiske vækstrejse kan fortsætte, og at du og dine kolleger får en inspirerende og udfordrende arbejdsdag, så vi hele tiden udvikler os og synes, det er sjovt at gå på arbejde.

Sådan søger du stillingen

Send din ansøgning, CV og relevant portfolio til os. Notér i ansøgningen, hvor du har set jobopslaget. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning så hurtigt som muligt på mail til: job@skala-ark.dk. Tiltrædelse er snarest muligt.

Skriv gerne ”Projektleder i Horsens” i emnefeltet.

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte partner og tegnestueleder Rene Nedersee på rna@skala-ark.dk, 23862822 hvis du har spørgsmål til stillingen.

Mere om SKALA

Du kan læse mere om SKALA og tegnestuen her - eller du kan besøge os på Instagram og LinkedIn og få et indblik i hverdagen og de projekter, vi arbejder på. 

Vi glæder os til at høre fra dig!