AMBITIØS BYGGELEDER – LYDER DET SOM DIG?

Har du mange års erfaring som byggeleder? Så er det måske lige præcis dig, vi står og mangler på vores tegnestue i København. I SKALA Arkitekter vinder og udvikler vi løbende spændende projekter, og vi får flere og flere byggeledelsesopgaver i hus. Derfor har vi brug for at styrke vores team med flere, erfarne kræfter.

Hvad forventer vi af dig?
Til vores ambitiøse og engagerede tegnestuemiljø i København søger vi dig, som er erfaren byggeleder: 

  • Du er bygningskonstruktør, arkitekt eller ingeniør med minimum 10 års erfaring
  • Du har en relevant efteruddannelse inden for byggeledelse og er en dygtig byggeleder, som holder fast og følger enhver opgave helt til dørs
  • Du har god forståelse for konstruktioner og arkitektur, og du formår at følge kreative ideer op med overbevisende tekniske løsninger
  • Du har solid erfaring med kontrakt- og aftaleforhold, ydelsesbeskrivelse og AB og ABR-systemet
  • Du er struktureret, arbejder selvstændigt og er en udpræget praktiker, som får ting fra hånden
  • Du har projekteringserfaring i Revit og AutoCad
  • Du har godt kendskab til tids- og økonomistyring
  • Hvis du har erfaring med byggerier i offentligt regi og det almene segment, er det et plus
  • Du er holdspiller med en positiv tilgang til såvel arbejdsopgaver som samarbejdspartnere og kolleger
  • Du taler og skriver flydende dansk

Hvilke ansvarsområder får du?
Med udgangspunkt i en hverdag på vores tegnestue i København skal du udføre byggeledelsesopgaver, primært på Sjælland, men der kan også være projekter i resten af landet. Du bidrager med din faglighed og erfaring og løfter projekter selvstændigt. Du er byggeleder men kan også indgå som projekterende ressource i vores projekteringsteam.

Hos SKALA Arkitekter får du blandt andet:

  • Et godt arbejdsmiljø i en ambitiøs virksomhed med dygtige og engagerede kolleger, som er glade for at være del af SKALA Arkitekter
  • Masser af spændende projekter, der udfordrer dig fagligt
  • Mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen
  • Løn efter kvalifikationer samt en pensionsordning med tilknyttede forsikringsordninger og diverse personalegoder
  • - og ikke mindst en god, sund frokostordning i et kreativt miljø på Nørrebro

Om os
Fra vores tegnestuer i Horsens, København og Oslo rådgiver vi i alle faser af et byggeri. Vi er en uformel tegnestue med en flad struktur og højt til loftet, hvor der er plads til, at den enkelte kan udfolde sit potentiale. Vi værner om den faglige kvalitet i vores projekter og arbejdsfællesskabet i teamet. Vi er cirka 50 mand fordelt på de tre tegnestuer, og vi prioriterer faglige og sociale arrangementer, så vi hele tiden udvikler os og synes, det er sjovt at gå på arbejde.

Sådan søger du stillingen
Send din ansøgning så hurtigt som muligt med dit CV til os på job@skala-ark.dk
Skriv gerne ”Byggeleder i København” i emnefeltet.

Har du spørgsmål?
Kontakt tegnestueleder i København Lone Ankjær loa@skala-ark.dk eller partner Rene Nedersee rna@skala-ark.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller hverdagen på tegnestuerne.