EN FULL-SERVICE ARKITEKTVIRKSOMHED

SKALA Arkitekter er en full-service arkitektvirksomhed. Med mere end 30 års erfaring i bagagen har vi solide kompetencer inden for arkitektfaget, som vi bringer i spil, når vi tegner og konstruerer innovative og velfungerende fysiske rammer.

Vores primære fokus er rettet mod boliger, skoler og institutioner - her har vi konstant fingeren på pulsen. 

Med vores brede erfaring på området tør vi godt sige, at vi er blandt landets førende tegnestuer på skole- og daginstitutionsområdet.

DET HANDLER OM MENNESKER
Når vi bygger nye hjem til mennesker med særlige behov, såsom plejeboliger og ældreboliger, har vi fokus på at skabe tryghed og på at gøre byggeriet til et rart og sikkert sted at være for de nye beboere.

Det er derfor, vi siger, at arkitektur først og fremmest handler om mennesker.

MED IGENNEM ALLE FASER
Vi er eksperter i arkitektur, design og planlægning og rådgiver i alle faser af et byggeri. Lige fra bygherrerådgivning, procesdesign og brugerinddragelse til projektering, totalrådgivning, byggeledelse og den efterfølgende drift- og vedligehold.

Bæredygtighed er en naturlig del af vores projekter - derfor er miljørigtige løsninger integreret, når vi løser opgaver for såvel det private erhvervsliv som boligforeninger og det offentlige.

Vi har tegnestuer i Horsens, København og Oslo, hvorfra vi løser opgaver inden for offentligt og privat byggeri, nybyggeri, renoveringssager, design, projektudvikling, masterplaner og rådgivning.